Irma-kunderne i Taastrup får et plaster på såret, når den lokale Irma lukker 8. april.
Cirka 125 af kædens klassiske varer vil nemlig i stedet være at finde i Kvickly i Taastrup, der åbner en særlig Irma-afdeling.
Det skriver sn.dk.
Den nye afdeling åbner bare to dage efter lukningen, og derfor skal forbrugerne ikke savne eksempelvis Irmas olier eller krydderier til saucer og müsli.
Derudover kan Irma-kunder i perioden 10. - 22. april indløse en voucher, de har fået i deres gamle Irma-butik, i Kvickly og på den få 20 procent rabat på deres fulde køb.